Operationel kontrol, finansiel kontrol eller ejerandel — hvad skal I vælge?
Før I kan regne et eneste tal, skal I beslutte, hvad der overhovedet er jeres. Alle rammer stiller spørgsmålet — men de svarer ikke ens. Her er hvad VSME, CSRD og GHG Protocol kræver, og hvad I bør vælge.
Indhold
Det korte svar
Vælg operationel kontrol. For langt de fleste danske virksomheder er det den rigtige, og det er den, der kræver mindst forklaring bagefter.
Under operationel kontrol tæller I det med, I selv bestemmer over til daglig. Kører I trucken, betaler I strømmen og bestemmer, hvornår den bliver serviceret, så er dens udledning jeres — også selvom den står i en leasingaftale hos nogen andre.
Hvorfor skal I overhovedet vælge?
Et klimaregnskab begynder ikke med tal. Det begynder med en grænse: hvad hører til virksomheden, og hvad gør ikke. Den grænse hedder organisatorisk afgrænsning.
Spørgsmålet dukker op i hver eneste ramme, I kan komme til at møde — VSME, CSRD, ISO-standarden og de spørgeskemaer, kunderne sender. De henter alle definitionerne fra Greenhouse Gas Protocol Corporate Standard, som beskriver tre måder at trække grænsen på. Men de kræver ikke det samme af jer.
Vælger I forkert, sker der ikke noget dramatisk med det samme. Problemet kommer, når banken spørger næste år, og tallene ikke kan sammenlignes med sidste år, fordi grænsen er flyttet.
Har I brug for at få styr på selve inddelingen først, har vi forklaret den i artiklen om scope 1, 2 og 3.
Hvad er de tre metoder?
De tre metoder svarer på det samme spørgsmål på tre måder.
| Metode | I tæller det med, hvis… | Passer til |
|---|---|---|
| Operationel kontrol | I bestemmer over driften i hverdagen | De fleste SMV’er |
| Finansiel kontrol | I konsoliderer enheden i årsrapporten | Koncerner med flere selskaber |
| Ejerandel | I ejer en andel — og så tæller I den andel med | Joint ventures, på vej ud |
Har I ét eller to driftssteder, ingen datterselskaber og ingen fælles ejerskaber, giver alle tre metoder ofte nøjagtig samme resultat. Så er valget ikke svært — det skal bare skrives ned, så I bruger det samme næste år.
Det praktiske råd
Skriv valget ind i opgørelsen med én sætning: “Vi bruger operationel kontrol som organisatorisk afgrænsning.” Det er den sætning, en revisor eller en bankrådgiver leder efter, og den fjerner halvdelen af opfølgningsspørgsmålene.
Hvad kræver VSME, CSRD og de andre?
Det er her, mange bliver forvirrede: metoderne er de samme, men kravene er forskellige.
| Ramme | Hvad den kræver |
|---|---|
| VSME Den frivillige standard for SMV’er | I vælger selv mellem ejerandel og kontrol. Vælger I kontrol, vælger I selv, om det er finansiel eller operationel. |
| ESRS under CSRD For de virksomheder, der er omfattet | Start fra finansiel kontrol, fordi redegørelsen skal dække samme enhed som årsregnskabet. Giver det et ufuldstændigt billede af det, I driver, skal I også opgøre efter operationel kontrol. |
| ISO 14064-1 Den internationale standard | Samme metoder. ISO og GHG Protocol er i gang med at harmonisere standarderne. |
| Kundernes spørgeskemaer ecovadis, Sedex, udbud | Spørger typisk hvilken metode I bruger, ikke hvilken I skal bruge. Svaret skal bare være det samme hvert år. |
For en virksomhed under 1.000 ansatte er det VSME, der gælder — og den lader jer vælge. Derfor er anbefalingen operationel kontrol: den er lettest at anvende, og den passer til det, I selv styrer.
Er I derimod på vej ind i CSRD, skal grænsen følge årsregnskabet. Det er værd at vide på forhånd, for så er finansiel kontrol den, I ender med. Vi har beskrevet, hvem der er omfattet, i artiklen om rapporteringskravene.
Hvad betyder operationel kontrol for leaset materiel?
Det er her, metoden faktisk flytter et tal. Leaset materiel er den hyppigste årsag til, at to virksomheder med samme aktivitet ender med forskellige regnskaber.
Under operationel kontrol hører leaset materiel under scope 1 og 2, hvis I styrer driften. Leasingtypen er uden betydning. Trucken, varebilen og maskinen tæller med, fordi det er jer, der bruger dem.
Under finansiel kontrol afhænger det af aftalen. Finansiel leasing, hvor aktivet står i jeres balance, hører under scope 1 og 2. Operationel leasing gør ikke — den flytter til scope 3, kategori 8, opstrøms leasede aktiver.
For en virksomhed med en leaset maskinpark er forskellen ikke akademisk. Den kan flytte en betydelig del af udledningen fra scope 1 til scope 3, og scope 3 er netop det, de fleste ikke opgør.
Hvad med datterselskaber og medejerskab?
Her afhænger svaret af, hvilken metode I har valgt, og det er vigtigere end det lyder.
Ejer I halvdelen af et selskab sammen med en anden, og deler I kontrollen over økonomien, skal det tælle med i scope 1 og 2, hvis I bruger finansiel kontrol — med jeres andel, altså halvdelen af selskabets udledning. Det er den mest almindelige måde at eje et fælles selskab på, og det er let at overse.
Bruger I operationel kontrol og ikke driver selskabet, tæller det ikke med i scope 1 og 2. Ejer I en mindre andel uden reel indflydelse, hører det under scope 3, kategori 15, investeringer.
Under ejerandel ville I derimod tage jeres andel af udledningen med — halvdelen af halvdelen. Det er den logik, der er på vej ud af standarden.
Afgrænsningen sættes én gang for hele virksomheden. I kan ikke bruge én metode på ét selskab og en anden på et andet.
Hvad ændrer sig i standarden?
GHG Protocol er i gang med tredje udgave af Corporate Standard, den første revision siden 2004. Arbejdsgruppen offentliggjorde i december 2025 en status over, hvad der er under udvikling.
Retningen er tydelig: konsolidering skal ske efter kontrol, og ejerandel foreslås fjernet. Finansiel kontrol bliver den anbefalede metode, og operationel kontrol bevares som en selvstændig mulighed. Virksomheder, der vælger anderledes, skal oplyse mere.
Tidsplanen: udkastet kom i offentlig høring midt i 2026, og den færdige tredje udgave ventes ved udgangen af 2027. GHG Protocol og ISO har desuden indgået et samarbejde om at harmonisere standarderne.
Forbehold
Intet af det er besluttet endnu. GHG Protocol skriver selv, at teksten kan ændre sig frem mod den offentlige høring, og at den ikke skal betragtes som endelig. Men retningen har været den samme gennem hele forløbet.
Sådan træffer I valget
- Vælg operationel kontrol. Med mindre I er en koncern, der allerede konsoliderer flere selskaber, er det den rigtige.
- Skriv det ned i opgørelsen. Én sætning, samme sted hvert år.
- Lav en liste over driftssteder og materiel. Hvad styrer I selv? Det er jeres scope 1 og 2.
- Tag leaset materiel med. Under operationel kontrol hører det til, uanset hvad der står i aftalen.
- Brug samme metode næste år. Sammenlignelighed betyder mere end præcision de første år.
Det tager en formiddag første gang. Derefter er det en sætning, I genbruger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken afgrænsning skal en almindelig SMV vælge?
Operationel kontrol. Den følger det, I selv styrer i hverdagen, og den giver det samme svar, uanset om materiellet er købt eller leaset. For en virksomhed med ét eller to driftssteder og ingen datterselskaber er de tre metoder ofte identiske i praksis — og så er operationel kontrol den, der er lettest at forklare.
Hvad er forskellen på finansiel og operationel kontrol?
Finansiel kontrol følger regnskabet: I tæller det med, som I konsoliderer i årsrapporten. Operationel kontrol følger driften: I tæller det med, I selv bestemmer over til daglig. For de fleste mindre virksomheder giver de to det samme resultat, fordi det er de samme aktiviteter.
Hvad sker der med leaset materiel?
Under operationel kontrol hører leaset materiel under scope 1 og 2, uanset leasingtype, hvis I styrer driften af det. Under finansiel kontrol flytter operationel leasing til scope 3, kategori 8. Det er den enkeltforskel, der oftest flytter et tal.
Kan vi skifte afgrænsning senere?
Ja, men så skal basisåret regnes om, og tallene skal kunne sammenlignes bagud. Det er arbejde, I kun vil lave én gang. Vælg derfor med det lange løb for øje frem for det, der giver det pæneste tal i år.
Skal alle selskaber i koncernen bruge samme metode?
Ja. Afgrænsningen sættes på virksomhedsniveau og gælder hele opgørelsen. I kan ikke bruge operationel kontrol på ét datterselskab og finansiel på et andet.
Hvad hvis vi ejer 40 procent af et selskab, vi ikke styrer?
Under begge kontrolmetoder tæller det ikke med i scope 1 og 2, fordi I ikke har kontrollen. Det hører i stedet under scope 3, kategori 15, investeringer. Under ejerandel ville I have taget 40 procent af udledningen med.
Kræver VSME en bestemt metode?
Nej. VSME lader jer vælge mellem ejerandel og kontrol, og vælger I kontrol, vælger I selv om det er finansiel eller operationel. Det er en af grundene til, at standarden er til at gå til for mindre virksomheder.
Hvad hvis vi senere bliver omfattet af CSRD?
Så skal grænsen følge årsregnskabet. ESRS tager udgangspunkt i finansiel kontrol, fordi bæredygtighedsredegørelsen skal dække samme enhed som regnskabet, og supplerer med operationel kontrol, hvis det giver et ufuldstændigt billede. Er I langt fra tærsklerne, er det ikke noget at indrette sig efter i dag.
Forsvinder ejerandel-metoden?
Efter alt at dømme. GHG Protocol arbejder på tredje udgave af Corporate Standard, og arbejdsgruppen lægger op til, at konsolidering skal ske efter kontrol, og at ejerandel fjernes. Udkastet kom i offentlig høring midt i 2026, og den færdige udgave ventes ved udgangen af 2027. Det er ikke besluttet endnu.
Betyder revisionen, at vi skal vente med at vælge?
Nej. Vælger I operationel kontrol i dag, står I med den metode, der ifølge udkastet fortsat er en selvstændig mulighed. Vælger I ejerandel, risikerer I at skulle lave arbejdet om.
Kort sagt
Vælg operationel kontrol. For langt de fleste danske virksomheder er det den rigtige metode, og den, der kræver mindst forklaring bagefter. I tæller det med, I selv bestemmer over til daglig — også når det står i en leasingaftale hos nogen andre.
Læs videre
Ved I, hvad der tæller som jeres?
Tag den gratis ESG Screening og se, hvilke tal I allerede har — og hvilke der mangler.
Tag den gratis ESG Screening