Efter et langt forhandlingsdøgn har EU’s medlemslande nu indgået en aftale om den næste store klimamilepæl: en reduktion af drivhusgasser på 90 % inden 2040. Aftalen betyder, at EU kan tage en samlet position med til COP30 i Brasilien – men vejen dertil krævede flere kompromiser.
Flere østeuropæiske lande, blandt andet Polen, Tjekkiet og Ungarn, advarede mod de økonomiske konsekvenser af et så ambitiøst mål. For at opnå enighed er der derfor givet grønt lys til, at op til 5 % af målet kan opfyldes gennem internationale klimakreditter – mod tidligere foreslået 3 %. I særlige tilfælde kan andelen hæves yderligere 5 %. Dermed kan EU-landene nøjes med reelle, indenlandske reduktioner på 85 %.
Samtidig er ikrafttrædelsen af EU’s nye kvotehandelssystem, ETS2, udskudt ét år til 2028. Systemet skal udvide CO₂-prissætningen til transport- og bygningssektoren og forventes at påvirke både energipriser og forbrugeradfærd markant.
Aftalen fastlægger også et nyt delmål for 2035 – en reduktion på mellem 66,25 % og 72,5 % målt i forhold til 2019. Det bliver EU’s officielle klimabidrag (NDC) under Parisaftalen.
Ifølge EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra giver aftalen europæiske virksomheder den forudsigelighed, de længe har efterspurgt. Men kritikerne peger på, at brugen af klimakreditter risikerer at flytte fokus væk fra reelle, europæiske reduktioner.
EU har allerede reduceret sine udledninger med 37 % siden 1990, og med 2040-målet på plads er unionen nu et skridt tættere på klimaneutralitet i 2050 – men debatten om, hvor meget der skal ske herhjemme og hvor meget der kan købes, fortsætter.
