Når man ser på USA udefra, kan ESG virke som et politisk slagsmål. Men sandheden er mere nuanceret. Mens de føderale regler sættes på pause, har staterne sat turbo på egne krav. Det betyder, at USA nu udvikler et dobbeltspor, hvor virksomheder bliver mødt af mere regulering, ikke mindre.
California er centrum for udviklingen. Med SB 253 og SB 261 tager staten førertrøjen på alt fra scope 1, 2 og 3-rapportering til klimarisikovurderinger. Allerede i 2026 skal store virksomheder afrapportere deres CO2-udledninger, og fra 2027 bliver hele værdikæden obligatorisk. Samtidig skal selskaber med over 500 millioner dollars i omsætning offentliggøre detaljerede klimarisici hvert andet år. Skabelonerne ligger klar, og virksomheder skal kunne dokumentere, at de arbejder i god tro, selv om reglerne stadig er under udvikling.
Sideløbende er USA i gang med en bølge af nye regler for producentansvar. Maryland og Washington tilslutter sig nu frontløberne i Oregon, Maine, Colorado, Minnesota og Californien med EPR-lovgivning, der tvinger producenter til at betale for håndtering og genanvendelse af deres emballage. Det betyder nye betalingsmodeller, nye datakrav og nye roller for producentansvarsorganisationer, der skal håndtere systemet i praksis. Flere stater er på vej, og reguleringen begynder at ligne det europæiske udviklingsmønster.
På papiret går USA i flere retninger på én gang. I praksis bevæger landet sig mod langt mere håndgribelig regulering, drevet af enkeltstater, der ikke venter på Washington.
For danske virksomheder betyder det et landskab med større forskelle mellem staterne, men også en udvikling, hvor flere amerikanske regler nærmer sig EU’s standarder. Det giver nye krav, men også bedre muligheder for virksomheder, der allerede arbejder struktureret med ESG.
