Den britiske regering har annonceret, at man vil indføre krav om, at virksomheder skal sikre, at deres leverandørkæder ikke bidrager til ulovlig afskovning. Det interessante er ikke kravet i sig selv, men at briterne med vilje lægger sig op ad EUDR (EU’s afskovningsforordning) – samme råvarer, samme informationskrav.
Begrundelsen fra regeringen er, at virksomheder skal slippe for at dokumentere det samme to gange. Soja, palmeolie, kakao og gummi skal kunne spores tilbage gennem kæden, uanset om varen ender i Bruxelles eller London.
Vi ser regelsæt på tværs af markeder, der konvergerer mod den samme standard for due diligence (nødvendig omhu i leverandørkæden). For et par år siden kunne man håbe, at et krav i ét marked var et særtilfælde. Nu kopierer markederne hinanden – og de gør det, fordi virksomhederne selv har bedt om ensartede regler frem for et kludetæppe.
For en dansk virksomhed betyder det, at sporbarhedsdata på råvarer bliver et adgangskrav til flere markeder på én gang. Eksporterer I til både EU og UK, slipper I heldigvis for to forskellige skemaer – men I slipper ikke for at kunne dokumentere, hvor jeres soja eller kakao kommer fra. Den dokumentation skal ligge klar, før kunden eller myndigheden spørger.
Det meste af arbejdet handler om at få styr på leverandørlisten og oprindelsen – noget I alligevel har gavn af at kende.
