Spring til indhold

Din bank skal stadig kende din klimarisiko

← Alle nyheder

EBA (European Banking Authority – EU’s banktilsyn) har netop offentliggjort de endelige udkast til nye regler for, hvordan banker rapporterer om ESG-risici. To ting sker samtidig: de store banker får skåret kraftigt ned i antallet af datapunkter (37 % færre for de største), og for første gang bliver også de mindre banker omfattet – dog i en lettere udgave.

Umiddelbart lyder det som en lettelse, der ikke rager danske SMV’er. Men når en bank skal rapportere klimarisiko på sine udlån, skal den vide noget om de virksomheder, den låner penge til. Den viden kommer fra kunderne – altså fra jer.

EBA skriver, at alle institutter fremover skal oplyse om ESG-risici, herunder fysiske klimarisici og omstillingsrisici i deres udlånsportefølje. Selv med færre skemaer forsvinder bankens behov for at forstå, hvem den har eksponering mod, ikke.

For virksomhederne betyder det, at spørgeskemaerne fra banken næppe holder op – uanset hvad der sker med CSRD (EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering) og Omnibus-forenklingen. Banken spørger, fordi den selv skal kunne svare over for sit tilsyn. Det krav forsvinder ikke, selv om jeres egen rapporteringspligt skulle blive lettet.

Det meste af det, banken efterspørger, er i øvrigt data, I alligevel har gavn af at have styr på: energiforbrug, CO₂ og hvordan I håndterer omstillingen.

← Alle nyheder

Scroll to Top

Discover more from Sustainor A/S

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading