EU’s lovgivere er blevet enige om et nyt bindende klimamål. Inden 2040 skal udledningerne falde med 90 procent i forhold til 1990. Det er et markant skridt i forlængelse af Paris-aftalen og EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050.
Aftalen er nået efter hårde forhandlinger og indebærer flere kompromiser:
• International klimakreditter får større rolle
Op til 5 procent af reduktionerne kan fra 2036 komme fra internationale kreditter. Det betyder, at EU internt skal reducere udledningerne med 85 procent.
• Biennial climate checks
Målet skal vurderes hvert andet år af Kommissionen, som kan foreslå justeringer. Vurderingen baseres på videnskabelige data, teknologiudvikling, energipriser, fjernelse af CO₂ og EU’s konkurrenceevne.
• Forsinkelse af ETS2
Den nye ETS-ordning for vejtransport og bygningsopvarmning udskydes et år til 2028.
• Mulighed for at bruge permanente CO₂-fjernelser
EU åbner for, at permanente CO₂-removals i ETS kan anvendes til at håndtere udledninger, der er vanskelige at nedbringe.
• Sektorfleksibilitet
Medlemsstater kan udligne manglende reduktioner mellem sektorer.
Kommissionen beskriver aftalen som ”pragmatisk og fleksibel” og som en balanceret reaktion på de økonomiske og geopolitiske realiteter, der præger EU’s industri.
Den opdaterede klimaramme kommer samtidig med, at EU melder, at unionen allerede har reduceret udledningerne med 37 procent frem mod udgangen af 2023 – og omtrent er på vej mod 2030-målet om minus 55 procent.
Aftalen skal nu formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet.
