
Schweiz har netop foreslået en ny lov om bæredygtighed og due diligence, som i høj grad læner sig op ad EU’s regler.
Det interessante er ikke, at de indfører nye krav. Det er, hvordan de gør det.
Schweiz vælger nemlig at lægge sig tæt op ad EU’s niveau efter Omnibus-ændringerne. Det betyder, at det kun er de største virksomheder, der bliver omfattet.
For rapportering gælder det virksomheder med mindst 1.000 ansatte og en omsætning på omkring 450 mio. CHF. Det er en markant ændring fra tidligere, hvor grænsen lå ved 500 ansatte.
Det betyder i praksis, at antallet af virksomheder, der skal rapportere, bliver halveret.
De virksomheder, der stadig er omfattet, skal til gengæld rapportere efter internationale standarder. Her nævnes blandt andet ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som er EU’s standard for bæredygtighedsrapportering.
På due diligence-delen går Schweiz endnu længere ned i antal virksomheder.
Her er grænsen sat ved 5.000 ansatte og omkring 1,5 mia. CHF i omsætning. Det vil kun ramme cirka 30 virksomheder i hele landet.
De virksomheder skal arbejde systematisk med deres værdikæde. Det betyder blandt andet, at de skal:
– identificere risici i forhold til miljø og menneskerettigheder
– forebygge problemer
– håndtere konkrete hændelser
– etablere klage- og rapporteringssystemer
– løbende følge op på, om indsatsen virker
Det er i praksis meget tæt på det, man kender fra EU’s due diligence-regler.
For danske virksomheder er der to ting at hæfte sig ved.
For det første viser det, at EU’s tilgang sætter retningen uden for EU. Selv lande som Schweiz vælger at tilpasse sig for at sikre sammenlignelighed.
For det andet understreger det en tendens:
Færre virksomheder bliver direkte reguleret.
Men kravene til dem, der er omfattet, bliver mere strukturerede og mere omfattende.
Og indirekte vil mange mindre virksomheder stadig blive påvirket gennem krav fra kunder og samarbejdspartnere.

