Bæredygtighedschefer hører ikke til i direktionerne

At udpege én person i direktionen med ansvaret for at forankre bæredygtighed i virksomheden ser måske flot ud på papiret, men er langt fra en optimal løsning.

Jeg ser stadig oftere, at specielt større virksomheder ansætter “Chief Sustainability Officers” (CSO’s) med ansvar for at udvikle og forankre bæredygtighedsstrategier i virksomhederne.

Stillingerne er forankret i direktionen for at sikre, at bæredygtighed prioriteres på højeste niveau. Og selvom det umiddelbart ser fornuftigt ud på papiret, at bæredygtighed nu bliver en del af topledelsen, så kan det hurtigt blive en sovepude for resten af ledelsen. For hvis en virksomhed virkeligt ønsker at gøre bæredygtighed synligt gennem alle virksomhedens forhold, så er en enkelt bæredygtighedschef i ledelsen ikke løsningen.

Derimod bør den strategiske koordination ske i en direktion, hvor alle tager ejerskab over bæredygtighed i hvert deres ansvarsområde. På den måde føler alle i ledelsen et ansvar, og alle kan se sig selv i den bæredygtige udvikling.

De fleste projekter indenfor bæredygtighed vil have fokus på én afdeling, og derfor er det vigtigt, at den driftsansvarlige netop også er ansvarlig for alle relevante bæredygtighedstiltag i samme afdeling. Alternativt opbygger man en parallel magtstruktur, som skævvrider organisationen, hvilket jeg har set flere uheldige cases på.

Et konkret eksempel kan være produktionschefen, der skal energioptimere produktionen og bruge mere bæredygtige materialer. Ansvaret bør derfor ligge hos produktionschefen, og ikke hos en CSO. Eller indkøbschefen, som står over for at skulle minimere risici fra virksomhedens leverandører. Her bør ansvaret ligge hos indkøbschefen – og ikke hos CSO’en.

Der er meget arbejde i at koordinere og implementere alle bæredygtighedsprojekterne. Desuden er det vigtigt hele tiden at have fingeren på pulsen ift. nye lovkrav, konkurrenternes ageren indenfor bæredygtighed, nye kundekrav og trends indenfor bæredygtige materialer.

Her giver det bestemt mening at have en ESG-koordinator ansat. Men vedkommende skal ikke sidde med i ledelsen, men derimod referere til ledelsen. Gerne i en stabsfunktion med direkte kontakt til direktionen, så der heller ikke her opstår en skævvridning.

Hvis virksomheden skal optimere sin brug af bæredygtighed, ja – så skal bæredygtighed samtidig ud at leve i hele virksomheden. Og derfor giver det ikke mening at tildele én person i ledelsen ansvaret for bæredygtighed.

I så fald skulle det være din CEO.