Når vi taler om ESG og bæredygtighed, handler det ofte om EU-regler. Men udviklingen stopper ikke ved Europas grænser. Nu har Kina lanceret sin første fælles standard for virksomheders klimarelaterede rapportering, og det er værd at forstå, hvad det betyder og hvorfor det også kan få betydning for danske virksomheder.
Hvad er det Kina har gjort?
Kinas finansministerium har offentliggjort en ny klimastandard for virksomheder. Den hedder Corporate Sustainable Disclosure Standard No. 1 – Climate og er i første omgang frivillig. Standarden beskriver, hvordan virksomheder skal rapportere om klimarisici, klimamuligheder og deres påvirkning af klimaet.
Formålet er todelt. Dels vil Kina styrke den grønne omstilling i erhvervslivet. Dels vil man mindske greenwashing ved at kræve mere ensartet og sammenlignelig klimainformation fra virksomheder.
Hvordan skal virksomheder rapportere?
Standarden bygger på samme grundstruktur som de internationale klimastandarder fra ISSB, som også ligger bag mange af de kommende EU-krav. Virksomheder skal blandt andet forklare:
– hvordan ledelsen arbejder med klima
– hvordan klima påvirker forretningens strategi
– hvilke klimarisici og muligheder virksomheden ser
– hvilke mål og nøgletal virksomheden bruger til at styre indsatsen
Derudover går Kina et skridt videre end nogle internationale standarder ved også at kræve, at virksomheder beskriver, hvordan deres aktiviteter påvirker klimaet. Det gælder ikke kun egne aktiviteter, men også dele af værdikæden.
Hvem gælder det for?
Lige nu er rapporteringen frivillig. Men myndighederne er meget klare i deres signal: Det her er kun første skridt. Over tid vil kravene blive udvidet:
– fra børsnoterede virksomheder til ikke-børsnoterede
– fra store virksomheder til SMV’er
– fra kvalitative beskrivelser til konkrete tal
– fra frivillig rapportering til obligatoriske krav
Der er allerede varslet branchespecifikke vejledninger for blandt andet energi, stål, cement, biler og kemisk industri.
Hvorfor er det relevant for danske SMV’er?
Mange danske virksomheder har kunder, leverandører eller produktion, der er koblet til Kina. Når kinesiske virksomheder fremover skal rapportere mere detaljeret om klima, vil de i stigende grad stille krav videre i deres værdikæde.
Det betyder helt konkret, at danske SMV’er kan blive bedt om at levere klimadata, dokumentation eller forklaringer – også selvom de ikke selv er underlagt lovkrav endnu.
Hvad er den vigtigste læring?
ESG og klimakrav er ikke kun et europæisk fænomen. Der er ved at opstå en global fællesretning for, hvordan virksomheder skal arbejde med og forklare deres klimaindsats. Jo før man som virksomhed får styr på sine klimarisici, sine data og sin fortælling, jo nemmere bliver det at håndtere krav fra både EU, kunder og internationale markeder.
Det her handler ikke om at rapportere for rapporteringens skyld. Det handler om at være klar til de forventninger, der stille og roligt rykker tættere på – også for danske SMV’er.
