Denne artikel er relevant for:
Store virksomheder og statsejede virksomheder (regnskabsklasse C stor og D)
Opsummering
De fleste europæiske virksomheder er tilfredse med CSRD som den er og ønsker ikke markante lettelser i rapporteringskravene, men ser gerne forbedringer i processen.
En ny undersøgelse blandt over 1.000 virksomheder i Europa viser, at flertallet ikke støtter EU-Kommissionens forslag om at reducere bæredygtighedsrapporteringen under Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Forslaget vil blandt andet hæve grænsen for omfattet virksomhedsstørrelse fra 250 til 1.000 ansatte, hvilket vil udelukke cirka 80% af virksomhederne fra kravene.
På trods af dette er 61% af de adspurgte tilfredse med CSRD i sin nuværende form, og mange peger på, at reguleringen øger transparensen og styrker ESG-strategien i virksomhederne. Samtidig oplever mange dog, at kravene kan være tidskrævende, dyre og mangler vejledning.
Når det gælder løsninger, ønsker virksomhederne især bedre automatisering af dataindsamling og færre obligatoriske indikatorer. En klar majoritet foretrækker desuden en lavere medarbejdergrænse på 500 frem for de 1.000 i det nuværende forslag.
Undersøgelsen understreger vigtigheden af at lytte til virksomhedernes perspektiv i EU’s beslutninger om bæredygtighedsrapportering, da det påvirker erhvervslivet bredt og kan have store konsekvenser for implementeringen af grønne ambitioner.
Læs mere:
Link til undersøgelsen

