Der er sket noget ret vigtigt, som mange nok har overset.
Den første konkrete aftale er nu gennemført under EU’s nye ramme for CO2-fjernelse, det såkaldte CRCF (Carbon Removal and Carbon Farming framework).
Kort forklaret handler CO2-fjernelse om at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det permanent. Det er ikke det samme som at reducere udledning, men et supplement til de udledninger, man endnu ikke kan fjerne.
Indtil nu har markedet været ret ustruktureret. Mange løsninger har været svære at sammenligne, og kvaliteten har varieret.
Det er det, EU forsøger at ændre.
Den nye aftale kobler virksomheder som Adyen og Nasdaq med et konkret projekt i Stockholm, hvor man kombinerer energiproduktion med CO2-fangst og lagring. Det kaldes BioCCS (bioenergy with carbon capture and storage), hvor biomasse bruges til energi, og CO2’en bagefter fanges og lagres.
Det nye her er ikke kun teknologien, men måden det er struktureret på.
Aftalen er lavet under EU’s nye ramme, som stiller krav til dokumentation, måling og verificering. Det betyder, at virksomheder i højere grad kan stole på, hvad de køber.
Samtidig er der introduceret en model, hvor flere virksomheder går sammen om at købe CO2-fjernelse. Det gør det lettere at komme i gang og reducerer risikoen for den enkelte virksomhed.
Det her er i praksis starten på et mere reguleret marked i Europa.
Og det er værd at bemærke, fordi CO2-fjernelse forventes at blive en nødvendig del af klimaarbejdet frem mod 2050, især for de udledninger, der er svære at fjerne helt.
For danske virksomheder betyder det, at der gradvist vil komme mere strukturerede muligheder for at arbejde med CO2-fjernelse. Samtidig vil kravene til dokumentation og kvalitet stige, især hvis man bruger det i sin klimakommunikation.
Det her er ikke længere et frivilligt sideprojekt.
Det er ved at blive en del af den måde, man arbejder med klima på i praksis.
