Spring til indhold

EU overvejer at udsætte EUDR – IT-problemer, politik… eller begyndelsen på et farvel?

← Alle nyheder

EU overvejer at udsætte EUDR – IT-problemer, politik… eller begyndelsen på et farvel?

I dag 23. september 2025 har EU-Kommissionen meldt ud, at forordningen om afskovningsfrie produkter (EUDR) meget sandsynligt bliver udsat ét år. Den skulle træde i kraft 30. december 2025, men ny dato kan blive 30. december 2026.

Den officielle forklaring er, at EU’s IT-system ikke kan håndtere presset fra de millioner af registreringer og due diligence-erklæringer. Men det er svært ikke at se bagom: Når en kæmpe EU-forordning pludselig rykkes, handler det sjældent kun om teknik. Det lugter af et politisk kompromis – måske endda første skridt i en nedskydning af EUDR, på linje med den turbulens vi har set omkring CSDDD og CSRD.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

Hvis du importerer eller handler med soja, kaffe, kakao, palmeolie, træ, gummi eller oksekød (og afledte produkter), så er du i målgruppen. En udsættelse giver indtil videre et pusterum.

Loven kan komme præcis som planlagt, bare et år senere.

Eller den kan blive fortyndet politisk, så kravene mindskes.

Eller den kan føje sig til listen over EU-tiltag, der aldrig landede som oprindeligt tænkt.

Hvad bør du gøre nu?

Det værste, virksomheder kan gøre, er at sidde på hænderne og vente. Banker, kunder og investorer vil stadig kræve dokumentation for oprindelse, bæredygtighed og ansvarlighed – lov eller ej.

Så kortlæg din leverandørkæde og få styr på de mest risikofyldte råvarer.

Lav en plan til banken med screening af jeres ESG-risici, og hvordan I styrer dem.

Og se EUDR som et markedskrav snarere end et politisk påbud. Den dag jeres konkurrent kan vise sporbarhed på træ eller kaffe, taber I sikkert – også uden en lov.

EUDR kan ende som endnu en EU-sag, der splittes mellem ambition og realitet. Men uanset udfaldet er der ét sikkert kort: Virksomheder, der kan dokumentere ansvarlige værdikæder, vinder kunder, bankernes tillid og adgang til markeder.

← Alle nyheder

Scroll to Top

Discover more from Sustainor A/S

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading