EU-landene har nu givet grønt lys til at indlede officielle forhandlinger med Storbritannien om at koble de to landes CO2-kvotemarkeder sammen.
Det er første gang siden Brexit, at parterne nærmer sig en reel genintegration på klimaområdet, og det kan få stor betydning for både virksomheder og handel på tværs af Nordsøen.
Siden 2005 har EU’s ETS været Europas vigtigste værktøj til at sætte pris på CO2 fra blandt andet energi, cement, stål og luftfart, og systemet forventes at generere omtrent 40 milliarder euro i indtægter mellem 2020 og 2030.
Efter Brexit lancerede UK i 2021 sit eget ETS og har annonceret en britisk version af CBAM i 2027.
Forhandlingsmandatet betyder, at EU og UK nu skal afklare, hvordan to separate ETS-systemer kan fungere som ét sammenhængende marked.
Det gælder blandt andet sektordækning, fælles regler for tildeling af kvoter og en mekanisme til at udvide systemet senere.
Hvis markederne kobles, vil varer fra begge sider kunne fritages gensidigt fra CBAM-afgifter, fordi CO2-prisen anerkendes som reguleret på samme niveau.
Initiativet kommer efter EU-UK topmødet i maj, hvor parterne blev enige om en såkaldt Common Understanding. Her indgik ønsket om et fælles ETS som et centralt punkt i at mindske omkostningerne for virksomheder, skabe mere forudsigelighed og undgå dobbelt-regulering.
Samtidig har EU givet grønt lys til forhandlinger om at harmonisere sundheds- og plantesundhedsregler, som kan fjerne behovet for certifikater og grænsekontrol på mange landbrugs- og fødevareprodukter.
Ifølge den danske europaminister Marie Bjerre er målet klart: En hurtig aftale, der giver mærkbare lettelser for virksomheder på begge sider af kanalen.
Det her kan blive et af de mest betydelige klimatiltag efter Brexit, fordi det både reducerer administrative byrder og styrker den samlede CO2-regulering i Europa. Det øger forudsigeligheden for industrien, reducerer risikoen for investeringstab og mindsker CO2-lækage – præcis de udfordringer, som har presset europæiske virksomheder gennem flere år.
