EU har besluttet at slække på de grønne krav i den fælles landbrugspolitik (CAP) – et af unionens største støtteprogrammer med en samlet pulje på 387 milliarder euro.
Ændringen betyder, at mindre landbrug fremover slipper for en række miljø- og klimakrav for at modtage tilskud. I stedet får de højere direkte støtteudbetalinger.
Målet, ifølge EU og flere medlemslande, er at lette de administrative byrder og styrke konkurrenceevnen i landbruget. Ifølge Kommissionens egne beregninger vil reformen spare landmændene for omkring 1,6 milliarder euro om året, primært gennem færre kontrolbesøg og enklere dokumentationskrav. Hver bedrift skal fremover kun have ét årligt tjek.
Beslutningen kommer efter måneders omfattende landmandsprotester i blandt andet Frankrig, Tyskland, Polen og Holland, hvor stigende omkostninger og stramme miljøregler har skabt utilfredshed. Danmark støttede forslaget – den danske EU-minister Marie Bjerre kalder aftalen et skridt mod et mere konkurrencedygtigt europæisk landbrug.
Kritikere mener dog, at EU dermed svækker sin egen grønne profil.
De lempede regler betyder i praksis, at flere basale krav til jordbeskyttelse, biodiversitet og reduktion af udledninger ikke længere bliver afgørende for at modtage støtte.
Miljøorganisationer advarer om, at det vil gøre landbruget mindre robust over for tørke, oversvømmelser og klimaskader – og øge udledningerne i en sektor, der allerede står for omkring 10 procent af EU’s samlede drivhusgasser.
Aftalen skal stadig godkendes formelt af både Europa-Parlamentet og Rådet, men alt tyder på grønt lys inden næste EU-valg.
Dermed bliver reformen et symbol på, hvordan EU forsøger at balancere klimamål med økonomisk og social stabilitet i en tid med stigende geopolitisk og politisk uro.
For danske landmænd og virksomheder i fødevaresektoren betyder beslutningen på kort sigt lavere byrder – men også en usikkerhed om, hvordan den grønne omstilling i landbruget skal finansieres fremover.
