Læsetid: 1:38 min (493 ord)
Hvis du synes, EU’s ESG-lovgivning er forvirrende, så bare rolig.
Det er den også for alle andre. Inklusive dem, der skriver den.
Der går knap en uge uden, at nogen nævner et nyt direktiv, en forordning eller en standard, man vist nok skal følge.
Men så viser det sig, at den ikke helt er vedtaget. Eller at den først gælder i 2027. Eller at den måske bliver ændret, inden den overhovedet når ud af mødelokalet i Bruxelles.
Det er lidt som at spille et spil, hvor reglerne bliver opdateret midt i runden.
Du tror, du har styr på det – men pludselig har de flyttet målstolperne, slettet et kapitel og tilføjet et bilag på 400 sider.
Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mange virksomheder bliver trætte af det.
Man bruger tid, penge og konsulenter på at forstå reglerne, bygge rapporteringssystemer og forberede sig.
Og lige når det hele begynder at give mening, kommer der en ny udmelding:
“EU har besluttet at udsætte implementeringen af dele af taksonomien.”
Tak for kaffe.
Det gør det svært at tage strategiske beslutninger.
For hvad giver mening at investere i, hvis man ikke aner, hvad der faktisk bliver lov?
Skal man bygge systemer til rapportering efter CSRD, eller vente og se, hvad der sker
Skal man ansætte folk til ESG-data, eller er det spild af penge, fordi kravene ændres igen?
Og samtidig kører kommunikationen derudad.
Man skal signalere, at man er på forkant, grøn og klar til compliance.
Men hvordan siger man det, når man ærligt talt ikke helt ved, hvad man skal være klar til?
Det føles lidt som at blive bedt om at bage en kage uden opskrift.
Du har ingredienserne, men nogen bliver ved med at ændre mængderne, mens du rører dejen.
Så ender du med noget, der ligner en kage – men ingen ved, om den er godkendt efter EU-standard.
Det er ikke fordi, virksomheder ikke vil leve op til reglerne.
De fleste vil faktisk rigtig gerne gøre det rigtigt.
Men det kræver, at reglerne står stille længe nok til, at man kan nå at implementere dem.
Så ja, EU’s ESG-lovgivning har gode intentioner.
Men indtil den bliver mere stabil, føles det som at prøve at bygge et hus, mens fundamentet stadig bliver tegnet.
Og det gør det lidt svært at holde styr på, hvornår noget er en lov – og hvornår det bare er endnu et rygte fra Bruxelles.
