Spring til indhold

80% af yngre mennesker vil øge investeringer i bæredygtighed

← Alle nyheder

Denne artikel er relevant for: Alle virksomheder (specielt pengeinstitutter)

En ny global undersøgelse fra Morgan Stanley viser, at interessen for bæredygtige investeringer er stærk – især blandt yngre investorer. Hele 80% af Gen Z (18–28 år) og Millennials (29–44 år) planlægger at øge deres andel af bæredygtige investeringer det næste år. På tværs af alle aldersgrupper svarer 59% af investorerne det samme, mens kun 3% forventer at nedbringe deres andel.

Undersøgelsen, Sustainable Signals – Individual Investors 2025, bygger på svar fra 1.765 investorer i Nordamerika, Europa og Asien, og viser, at 88% globalt er interesserede i bæredygtige investeringer – heraf over halvdelen ”meget interesserede”.

På trods af politisk debat om ESG har interessen været stabil siden 2023. Særligt de unge investorer har allerede en større andel bæredygtige investeringer: 68% af Gen Z og 65% af Millennials har over 20% af deres portefølje i investeringer med positiv miljømæssig eller social effekt – mod kun 22% af Baby Boomers.

Det primære incitament til at investere bæredygtigt er troen på solide afkast. 24% angiver investeringsperformance som hovedmotivation, og 85% mener, det er muligt at kombinere bæredygtighed med konkurrencedygtige afkast. Dog peger mange stadig på greenwashing og manglende gennemsigtighed som barrierer.

Yngre investorer efterspørger i højere grad rådgivere og platforme med fokus på bæredygtige investeringer – 96% af Gen Z og 92% af Millennials siger, det ville påvirke deres valg.

Undersøgelsen viser også stor interesse for investeringer i klima og grøn omstilling. Over halvdelen af investorerne vil kun investere i energiselskaber, hvis de har klare planer for at reducere drivhusgasser.

👉 Klik her for at læse undersøgelsen:

Morgan Stanley Sustainable Signals Report | Morgan Stanley

← Alle nyheder

Scroll to Top

Discover more from Sustainor A/S

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading